TRAVSKOLEN

På travskolen modtager man både undervisning om hvordan man kører ponytrav samt ponyernes pasning og pleje. Vi underviser også i ponymonte (ridetrav).

Vi lægger vægt på at børnene er med hele vejen igennem, lige fra at lægge seletøj på til at feje staldgangen. Derudover underviser vi også i teorien bag ponytrav og hvilke regler man skal overholde, hvis man ønsker at starte ponytravløb. Undervisningen er generelt en rigtig god blanding mellem teori og praksis.

Når eleven har lyst og underviserne vurderer at eleven er klar, kan man komme op til en licensprøve. Licensprøven består af en teoretisk mundtlig del og en praktisk del. Hvis man består sin licensprøve, må man køre rigtige ponytravløb.

Pt. underviser vi tre hold om ugen. Alt undervisning foregår på Fyens Væddeløbsbane.

  1. Begynder – Mandag 16.30-18.30
  2. Øvede – Onsdag kl. 16.30 -18.00
  3. Begynder og let-øvede – Torsdag kl. 16.30-18.00

Banen er lukket for store heste mellem 17.00-18.00 på træningsdage.

Ponytravskolen ejer pt. 5 ponyer med tilhørende seletøj og vogn. Det er også muligt at låne sikkerhedsveste og hjelme. Vi går meget op i sikkerhed, og alle børn skal bære hjelm og vest under køretræningen.

På Ponytravskolen er der plads til børn på alle niveauer. Man behøver ikke at have haft med heste at gøre før, så længe man er vild med heste og har masser af gåpåmod.

Krav til dig:

– Du skal være fyldt 7 år
– Fuld forældreopbakning

Man kan gå til ponytrav den første måned helt gratis.
Derefter koster det 150 kr. pr måned med egen pony og 200kr. hvis du kommer uden pony. plus et obligatorisk medlemskab af Fyens Ponytravklub på 300 kr. pr. år. Udmeldelse skal ske skriftligt senest 1 måned før ophør, den sidste dag i måneden.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med at køre ponytrav, eller har yderligere spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte:

Travskoleleder: John Køhler, tlf. 21253513

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram